Akupunktur
Klinikken tilbyder IMS akupunktur.
IMS akupunktur eller intra muskulær stimulering er en moderne akupunkturform, som er yderst effektiv overfor smerte og funktionsproblemer.
Behandlingsformen er videnskabelig velfunderet og baseres på viden om anatomi, fysiologi, neurologi og moderne smerteforståelse.
IMS akupunktur erstatter ikke andre fysioterapeutiske behandlingsmetoder men er et effektivt værktøj, som supplement til disse.
Formålet med IMS, er at løsne forkortet muskelvæv, som påvirker og irriterer nervevævet. Den forøgede spænding i muskelvævet nedsættes og nervernes følsomhedsniveau normaliseres.
IMS stimulerer heling af nerver og muskler, indtil tilstanden er bedret og smerten er væk. Effektens holdbarhed varierer i forhold til problemets årsag og varighed men de fleste oplever en langvarig effekt.
Behandlingen gentages ca 1 gang ugentligt. Dette sker for at lade kroppen “hele sig selv”.
Antallet af behandlinger afhænger af forskellige faktorer – såsom varighed og omfang af problemet, hvor meget arvæv der er dannet og hvor hurtig kroppen er om at hele.
www.istop.org